Prøv Bueskydning afholdes i vinterhalvåret indendørs (Gjesing fritidscenter) og i sommerhalvåret udendørs (Sønderhedevej 25)

Få en god oplevelse med et prøve bueskydning arrangement som egner sig godt som hyggeligt indslag til f.eks. børn, venneture, personaleforeninger eller familiearrangementer.

Det er en god ide, at være tidligt ude med din forespørgelse så klubben har mulighed for at finde en instruktør. Vi anbefaler 3 ugers inden arrangement ønskes afholdt.

Arrangementer afvikles altid udenfor de faste træningstider, som ligger fra mandag til torsdag fra kl. 17.00 til 21.00.

Det er ikke tilladt at nyde alkohol før og under bueskydningen af sikkerhedsmæssige årsager. 

Ønsker I at afholde et arrangement eller har i yderligere spørgsmål, så kontankt vores prøvbueskydningsansvarlige Erling på erlingja{at}gmail.com

Arrangementer

Man kan afholde prøvbueskydning som et socialt arrangement for f.eks. skoleklasser, tøseklubber, firmahygge, fætter/kusine arrangement, børnefødselsdag eller polterabend).

Arrangementet vil vare ca 2 timer og forløber således:

Kort oplæg om klubben og bueskydning. Herefter vil der være introduktion til bueskydningen og sikkerhedsregler. Efterfølgende får deltagerne lov til selv at skyde.

Efter et par prøverunder vil der være mulighed for at skyde point, hvis der er stemning for det. Man kan enten lave almindelig point skydning eller et spil dart med bue og pil, hvor deltagerne deles op i to hold. I kan I medbringe balloner som man kan skyde efter, der kan også arrangeres en elimineringsrunde hvor målet bliver mindre og mindre. Mulighederne er mange.

Ved pointskydning skal man selv sørge for evt. præmier til 1., 2. og 3. pladsen.

Til børnefødselsdag afsættes der 3 timer, så der er god tid til mad i pausen.

Alle har mulighed for at medbringe mad og drikkevarer (alkoholfri) og nyde i vores lokaler.

Pris ved 4 deltagere 900 kr. og efterfølgende deltager 100 kr. pr. deltager.

Hvis der er tale om f.eks. et større arrangement kan der være mulighed for at flytte vores skydeskiver til andre lokationer.

Jægere

Måske har jagtklubben lyst til at prøve at skyde med bue og samtidigt høre lidt om mulighederne for buejagt i Danmark?

Så vidt muligt vil én instruktør med jagttegn til bue være til stede under arrangementet.

I stedet for de nævnte pointskydninger, kan der blive mulighed for at skyde på tegninger af dyr, evt. på en 3D model af et dyr.

Pris ved 4 deltagere 900 kr., efterfølgende deltagere, 100 kr. pr deltager.

3D skytter fra andre klubber

3D- skytter fra andre klubber som har lyst til at prøve vores 3D- bane, kan ved henvendelse til vores materiale og voksenansvarlig
(mail: voksenansvarlig{at}esbjergarchery.dk) købe sig tid til, at skyde i et nærmere angivet tidsrum. 

3D skytte der har købt sig adgang til skydningen på vores bane skal  kunne fremvise, på forlangende, en gyldig kvitering.